Kaere Sverige

Nyligen fick jag ett brev från en dansk Rakryggadläsare som är bosatt i Malmö. Brevet vänder sig till det svenska etablissemanget och därför lägger jag upp det på bloggen.

Kære Sverige

Jeg er en dansk mand der på sjette år er bosiddende i Malmö. Jeg var en af dem der tidligt flyttede herover da jeg manglede et sted at bo og nemt kunne få en lejlighed som var billig. Jeg havde mine tvivl om hvorvidt det var det rigtige for mig, men jeg har ikke fortrudt. Jeg kan simpelthen lide Sverige. Folk er meget venlige og svenskerne har, som jeg ser det, et mildt og positivt sindelag og er nemme at omgås.

Jeg følger med i medierne på begge sider af sundet og konstaterer at der igen er en ophedet debat omkring indvandringspolitikken i de to lande. En del svenske debatører beskylder Danmark for at være xenofobisk, islamofobisk og racistisk og omvendt bliver Sverige af danske debatører beskyldt for at være politisk korrekt og debatsky.

Nu bor jeg selv i en indvandrer-tæt bydel i Malmö og ærligt talt Sverige, der er noget jeg ikke forstår: Hvorfor vil man overhovedet ikke diskutere indvandringspolitik? Hvad er det der er så farligt? Jeg har forsøgt at sætte mig ind i hvad det mon er i den svenske folkesjæl der gør at man i den grad er så berøringsangst. Hvorfor er det ikke legitimt at være bekymret på sit lands vegne? Mange er bekymret på Danmarks, Sveriges og hele Europas vegne over den store indvandring der er pågået de sidste par årtier og mange søger svar.

Svar på hvor mange indvandrere et land kan bære uden at komme i store problemer. Svar på om man forestiller sig at Sverige til enhver tid vil forblive et sundt og fremgangsrigt demokrati ligegyldigt hvilke kulturer og hvor mange medlemmer deraf der bosætter i landet?
Svar på om politikere og journalister ikke ser en potentiel risiko for velfærdsstaten, demokratiet og friheden?

Jeg vil påstå at det ikke er racisme at bekymre sig og stille spørgsmål om hvor mange indvandrere der er kapacitet til i ens land. Stedet hvor man lever og elsker, stedet hvor ens børn skal vokse op!

Hvad er forklaringen?. Jeg har læst lidt forskellige halv-søgte forklaringer her og der og jeg har selv konstrueret forskellige lommefilosofiske teorier for at tilfredsstille min undren, men nej, jeg forstår det simpelthen ikke!

I Danmark var der for nogle år siden en lignende modstand og jeg tror at den berømte "tone i debatten" i Danmark er opstået fordi der var nogle mennesker der følte at de blev nødt til at råbe meget højt for overhovedet at blive hørt.

Er det "tonen" man er bange for i Sverige? Jeg er sikker på at man sagtens kan snakke om de her ting uden at behøve at blive perfid eller menneskefjendsk.
Man kan sagtens elske sit folk og sin kultur og ønske sig dets beståen, uden at hade andre folk og kulturer. Under alle omstændigheder kan alle de mennesker der ønsker at bo i Sverige ikke være her, simpelthen på grund af pladsmangel, så et eller andet sted i fremtiden er der en grænse alligevel.

Det gælder hele Europa. Der er ikke plads nok!

Jeg hører tit den påstand at der ikke er noget der hedder svensk kultur.
Jeg garanterer dig kære Sverige......det er ikke sandt.
Jamen, "så definer svensk kultur", siger man så.

Det må jeg erkende at jeg ikke kan, men jeg kan heller ikke definere farven blå selvom jeg ved den findes. Jeg kan heller ikke definere kærlighed selvom jeg har oplevet den.
Jo, svensk kultur findes og den er meget tydelig når man som jeg kommer fra den anden side af sundet. Den er smuk og fin og ganske levende. Vær stolt af den kære Sverige!

At være stolt af sin kultur og nære ønske om at bevare den betyder ikke automatisk at man udelukker andre kulturer. Det betyder ikke nødvendigvis at man stopper al indvandring for at dyrke sin egen selvfedhed alt imens man iklæder sig nazi-uniform! At være stolt af sin kultur kan sagtens være godt og positivt men måske er det slet ikke det der er problemet!!!

Måske er du, kære Sverige, så stolt af din kultur at du føler dig sikker på at alle mennesker der stifter bekendtskab med den straks indlemmer den i sit liv og kalder den sin egen?

Hmm...det tror jeg ikke du per automatik skal regne med! I hvertfald ville jeg diskutere det med min befolkning hvis jeg var dig!

Elvis